Ejer af Salon Valgreen

Mit navn er Pernille, jeg er 32 år og har arbejdet som frisør siden 2012, hvor jeg bestod min svendeprøve med ros. Allerede dengang vidste jeg, at frisørfaget var mere end bare et arbejde for mig – det er min passion.

For 10 år siden åbnede jeg min egen salon, hvor jeg hver dag møder mine kunder med glæde, kreativitet og en kærlighed til faget. Jeg har gennem årene specialiseret mig i farver og farveteknikker, og jeg elsker at skabe unikke looks, der passer præcis til den enkelte. 

Når jeg ikke står med hænderne i hårfarve, står jeg typisk med kufferten i hånden. Jeg elsker nemlig at rejse og opleve verden sammen med min kæreste og vores børn – om det så er at fare vild i en storby, opdage en skjult strand eller bare spise is. Kort sagt: Jeg farver hår i hverdagen – og skaber farverige minder i fritiden.

Jeg er lidt af en bonderøv -  Derfor ligger min salon ikke midt på en travl gågade, men i hyggelige landlige omgivelser, hvor der er plads til både lækkert hår og gode grin (og hvor parkeringspladsen sjældent er et problem 😉).